Julesalget 2011

Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 21. January 2012

Papskubber har ringet rundt til landets importører, største kæder og specialbutikker, for at tage pulsen på julesalget 2011, set med brætspils øjne.

Der er sket et klart skred i fordelingen af, hvilke spil du finder på hylderne i forskellige kæder. Traditionelle boghandlere, som for bare år tilbage kun tænkte i litteratur op til jul, har fået mange af de familieprægede spil ind. Trivia og quizspil har man længe kunnet finde hos boghandleren, men der er nu kommet rigtigt mange moderne brætspil på hylderne.

Boghandlernes hits

Hos boghandlerkæderne melder man naturligvis om mange solgte trivia spil. Generelt har spillene på listen her klaret sig godt:

Specialbutikkerne jul anno 2011

Når man skimmer listerne fra de mere nørdede specialbutikker, finder man flere nyere familiespil. Fælles på salgslisterne er:

Men selv relative sværvægtere som Game of Thrones og Mansions of Madness finder vi også på listerne.

Nysgerrige forbrugere og apps

Både fra pressen og butikkerne har der været mere efterspørgsel på den type voksen-/familiespil. Salget af de hurtigere familiespil har absolut også taget endnu mere til end 2010, lyder det.

Interessant nok meldes det, at nye spil har solgt bedre i 2011. Hvor det før tog tid at introducere et spil til markedet, virker det som om, forbrugere har mere blod på tanden til at prøve noget nyt.

Der er også enighed om. at de forskellige smartphone apps, som er udkommet i 2011 har skabt interesse i brætspil sektionen og styrket salget.

Generelt melder de kilder, som papskubber har talt med, om en meget fin fremgang for julen 2011.

Kilder: Bog & Idé, Arnold Busck, Faraos Cigarer, Fantask og Bergsala Enigma


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk