Mondo
af Uffe Jochumsen d. 11. October 2011
I Mondo gælder det om at lave den mest perfekte verden ud af en masse brikker – på tid! Det sjove ligger i at alle spillere kæmper om de samme brikker, hvilket giver en fin balance af hektisk hive-brikker-til-sig, men også tænke-tænke-tænke for at få fat i de rigtige brikker. Grundspillet vil blive gennemgået først, og herefter de to tilføjelser udvidet og expert.
Setup – begynder spillet
Alle spillere tager en spilplade og en pointblok. De 136 landskabsbrikker blandes ud på bordet og rodes rundt. Bemærk – de er dobbeltsidede og begge sider kan bruges til at bygge en verden. Vulkanbrikken gemmes til runde to. De fire bonusbrikker (færre hvis ikke i er fire spillere) ligges med så alle kan nå dem. Nu er vi klar.
Regler for at tage og lægge brikker
At tage brikker fra bordet
- Man må kun bruge èn hånd til at lede og tage en brik
- Man ikke flytte rundt på brikkerne men ikke grave i bunken
- Man må vende brikker rundt
- Man må kun have én brik i hånden ad gangen
- Når man har taget en brik skal den enten lægges på spilpladen eller tilbage på bordet
At lægge brikker på spilpladen
- Først brik må lægges hvor du vil
- Efterfølgende brikker skal dele kant med en anden brik
- Man må hverken flytte, vende eller dreje en brik som man allerede har lagt på sin spilplade
- Man må kun lægge brikker på ledige felter, aldrig ovenpå andre brikker
Første runde – begynderspillet
Æggeuret stilles til 7 minutter, og vi er igang! Nu gælder det om at lave den perfekte verden, dvs uden skønhedsfejl og uden ledige felter. Runden slutter når alle har sprunget fra og taget en bonusbrik, startende med den største værdi (4) for den der er først færdig, eller æggeuret ringer, hvorefter alle brikker straks smides tilbage på bordet (på nær bonusbrikker der godt må beholdes hvis den var samlet op!)
I første runde, efter pointtællingen (se nedenfor), bestemmes hvem der skal have vulkanbrikken. Den med flest point skal i den efterfølgende runde tælle inaktive vulkaner med i pointtællingen (som minuspoint).
De to efterfølgende runder spilles herefter med denne tilføjelse, men ellers som runde et.
Tælle point sammen
Efter hver runde tælles point. De første par gange kan det faktisk være næsten det sværeste ved spillet! men hav tålmodighed, det er til at lære efter følgende regler:
- Hver brik med et dyr giver 1 point
- Hvert landskab uden skønhedsfejl (en kombination af mindst to brikker = landskab) giver 2 point ! (Bonusbrikker – først færdig FØR uret ringer tager nr 4, osv.)!
- Bonusbrikker giver det antal point brikken viser (4,3,2,1)
- Hver aktiv vulkan giver -1 point, og husk nu inaktive vulkaner til den der har vulkanbrikken!
- Hver skønhedsfejl giver -1 point (se nedenfor)
Skønhedsfejl
For at finde ud af hvad der er en skønhedsfejl, skal du kigge på hver brik. Mondo-verdenen er ligesom det meste af den rigtige verden, altså organisk og ikke firkantet! Derfor er en en skønhedsfejl hvor en af dine brikker slutter “pludseligt”, så er det en skønhedsfejl. NB! En brik kan godt have flere skønhedsfejl, hvis mere end en side af brikken slutter forkert.
Et ledigt felt er også en skønhedsfejl og giver -1 point, uanset hvor mange skønhedsfejl det ledige felt støder op til.
At vinde spillet
Efter tre runder er spillet færdig, og det samlede antal point tælles sammen. Højeste pointscore vinder.
Tilføjelsen viderekomne
Spilles som grundspillet for begyndere, med følgende tilføjet:
- Æggeuret stilles på 6 minutter
- Bland de 5 point kategorier, læg dem i en stak, og vend det øverste
Dette kort er i første runde i spillet en mulighed for at score eller miste 4 point. Der er 5 kategorier, og der der har flest/størst af noget, får 4 point, mens dem med færrest/mindst får -4 point. Bemærk! hvis flere har vundet eller tab, får/mister de alle 4 point.
I anden runde vendes en ny kategori, så der i alt bruges 3 kategorier til de 3 runder.
Tilføjelsen expert
Spilles som grundspillet + viderekomne, med følgende tilføjet:
- Æggeuret sættes til 5 minutter
- Bland de 12 pointopgaver og vend antal spillere x 2 brikker med fronten op, så alle kan se dem
Efter hver runde vendes de 12 opgaver, blandes, og man vender igen antal spillere x 2 antal pointopgaver.
Pointopgaven giver det antal point der står på den hvis man har løst den, men det samme antal minuspoint hvis man ikke nåede at løse den!
Variationer og solospil
Vil ikke bliver gennemgået her, men reglerne har nogle glimrende variationer, og solitaire mulighed.
Vurdering af Mondo
Mondo er tæt på at være det perfekte familiespil, med børn fra 8 år. Det kan varieres så alle kan være med og stadig synes det er sjovt. Den halve time det tager er også rigtig godt til børn, og det skader jo aldrig at spille det to gange hvis man synes det gik for hurtigt!
Mondo vandt Årets familiespil ved Guldbrikken 2011