Formålet med papskubber.dk

Tilbage i foråret 2009 opstod ideen til at oprette et site med fokus på videndeling om brætspil. Dels ville vi gerne give en regelgennemgang af populære brætspil i Danmark til at hjælpe med at huske, hvordan man spillede de gamle klassikere, og til dels også som en inspiration og købeguide til de mange nye kvalitetsbrætspil på markedet.

Samtidig var ønsket at bringe danskerne nyheder fra ind- og udland på, hvad der rør sig på brætspil.

Missionen hos papskubber.dk

Vi vil hjælpe dig med at spille flere brætspil, spille bedre brætspil, og vælge rigtigt når du køber nye brætspil.

Hvordan vil vi så gøre dette:

  • Ved at lave gennemgange af hvordan forskellige brætspil spilles
  • Ved at præsentere fotos og oversigter som viser indholdet i brætspillene
  • Ved at bringe nyheder om, hvad der rør sig på brætspilfronten ude i verden
  • Ved at hjælpe med regelforståelse
  • Ved at holde fokus på de danske brætspilinitiativer

Hvor vil vi gøre det:

  • Vores website – www.papskubber.dk
  • Tilstedeværelse ved brætspilarrangementer i Danmark
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Bidrag til andre sites og avisartikler
  • YouTube videoblogs

Hvorfor navnet Papskubber?

En papskubber er et øgenavn for en person, der spiller brætspil. Selvom det ikke er alle brætspil der er lavet af pap – der findes mange forskellige spil med træklodser, plastik brikker, terninger, kort og lignende – så synes vi stadig, at det er en sjov beskrivelse af at være brætspiller.

Indhold og kilder

Papskubber henter indhold som kategorier til brætspil, æskernes udseende og spillenes sværhedsgrad hos boardgamegeek.com.

Skribenterne på papskubber.dk

Sitets materiale skrives af Bo Jørgensen, Johnn Esbensen, Uffe Jochumsen, Lasse Petersen, Troels Vastrup, Jacob Herold, Per Fischer, Rasmus Skat Andersen, Søren Jønsson, Pelle Sølvkjær Christensen, Kristian List, Morten Greis, Helle Perrier, Peter Brichs, Jimmy Marcus Larsen og Jesper Hagen.
Samt gæsteskribenterne Tommy Damskov og Kristian Lindeloff.