2 - 5 spillere
120+ min
12+ år
  • familiespil
  • strategispil
  • Terningspil
  • Fantasy
  • Regler på dansk

    Relateret læsning


    Small World

    Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 18. October 2010



    I Small World styrer du din fantasyrace til at få kontrol over felterne på landkortet. Du myldrer ind fra kortets kanter – erobrer så meget land som dine brikker kan gabe over. Du slår fjenderne væk fra deres land og du bliver selv slået væk fra dine områder. Når du synes dine tropper er lidt for tynde i rækkerne, lader du civilisationen forgå. Vælger en ny race og stormer ind over kortet igen.

    Hvad handler Small World om ?

    Spillepladen til Small WorldSmall World er inddelt i felter som det gælder om at kontrollere. Hvert landområde, som du har folk stående på, giver dig et point når din tur slutter. Din race kan have yderligere måder at få flere point, men hovedreglen er at man samler victory points.

    Setup

    Som navnet på spillet indikerer er verden blevet for lille, og det er meningen man skal sparke hinanden lidt over anklerne for at få plads.
    Brættet er derfor lavet i forskellige varianter så det passer til antallet af spillere. Så brug den korrekte størrelse kort til antallet af spillere – står i øverste hjørne af brættet.

    Hver spiller starter med 5 mønter.
    Mønterne er dem du skal bruge for at vinde spillet .. så mønter = point.

    Læg pap-markører på kortet på de steder der er markeret med bjerge og unavngivne racer, som effektivt gør de felter sværere at indtage.

    Vælg race

    En race består af to papbrikker – en der fortæller hvilken race du spiller (mennesker, amazoner, skeletter osv.) og en evne-brik der fortæller hvilken særlig evne dit folk har. Det kan være at de er berserkere, hulebyggere, bønder osv.
    Alle evner kan altså kombineres med alle racer – og det giver en masse skøre kombinationer, og en stor del af spillet ligger faktisk i evnerne hos racerne (mere om dem senere)

    Start med at lægge 5 racer efter hinanden og par dem med 5 evnekort ved siden af brættet. (Den 5. række er samtidig stakken med ikke tilgængelige racer og evner.) Dette er de racer I kan vælge mellem når spillet starter.
    Hvis du ønsker at spille med den race der ligger øverst i rækkefølgen tager du den over til dig – hvis du derimod har kigget dig varm på en race længere nede i rækken må du betale en mønt på hver af de racer du springer over for at komme ned til den du vælger.

    Der er helt klart kombinationer af racer og evner der er værd at gå efter – men det er en afvejning hvor mange mønter (point) man vil af med, for at få en bedre race.

    Når en race er valgt, flyttes de tilbageværende racer og tilhørende evner et felt op, således at alle spillere altid har 5 valgmuligheder.

    Netop den unikke race/evne kombination gør at man aldrig keder sig, da især evnerne er helt unikke. Nogle er baseret på rutal hærgen som efterlader racen døende efter kun et par runder, mens andre fokuserer mere på en defensiv taktik og lang levetid. Selv navnekombinationerne er tit herlige og medfører et grin, f.eks. flyvende skeletter, sump-troldmænd eller søfarende trolde.

    Runderne

    Første runde skal du myldre ind på kortet. Du må indtage felter fra brættets kant, og når du først har fodfæste på kortet skal du angribe videre fra det felt.

    Med brikkerne fra hånden peger du det område ud som du ønsker at indtage og finder det korrekte antal tropper i din hånd og placerer på kortet. Se reglen om kamp nedenfor.

    I efterfølgende runder (efter oprydning, se nedenfor), samler du alle brikker op fra dine felter på nær ét pr. felt, og kan så angribe med disse.

    På et tidspunkt (efter et par runder) står dine tropper på så mange felter at den mængde tropper du får op i hånden når runden starter at du ikke rigtigt kommer videre. Det er her du kan overveje at opgive dit folk – lade dem gå i historiens glemmebog (decline) for runden efter at starte op på en ny race fra rækken ved siden af brættet.

    Kamp i den lille verden

    At indtage et felt på kortet kræver 2 brikker for feltet og yderligere 1 brik pr. modstander / papbrik der ligger på feltet.

    Reglen er den samme hvis en modstander skal tvinges væk fra et felt – altså du skal kunne lægge 2 brikker først + dernæst ligeså mange brikker som fjenden har stående.

    Terningen

    Kamp indtil nu er et simpelt spørgsmål om at tælle – men på dit sidste udfald i din runde kan du prøve at angribe uden at have det fornødne antal brikker. Kun på dette sidste angreb må du rulle den særlige terning der følger med brætspillet.
    Terningen er en 6-sidet terning der er blank på 3 sider – og har styrke 1, 2 og 3 stående på de sidste felter.

    Du kan altså være heldig lige at få mangedoblet din styrke – men kun på dette ene angreb.

    Når et felt indtages mister fjenden 1 brik (ud af spillet) .. resten får han i hånden og må placere dem på kortet (i sine tilbageværende felter) efter kampen.

    Oprydning efter kampene

    Efter kampene må du re-positionere dine tropper – så her samler du alle dine brikker op, på nær en brik på dine felter .. og fordeler dem du har i hånden på de felter som fjenderne kunne tænke sig at gå efter.

    Hvordan vinder man Small World ?

    Spillet er på tid – hver runde rykker man en runde-markør, så man ved på forhånd hvornår spillet vil slutte. Det væsentligste i den forbindelse er at nå at lade sin civilization forgå og få en ny på banen i korrekt timing i forhold til slutningen på spillet.

    Hver gang din runde slutter får du mønter svarende til antallet af felter som din aktive race og den race du har i forfald står på.

    Vurdering af Small World

    Bo Jørgensen
    Bo Jørgensen mener ...

    Small World er et supergodt spil, og fungerer som et glimrende kom-igang spil for spillere der ikke er benhårde strateger eller “lænestols generaler”. Spillet er hurtigt, enkelt og man føler ikke at man kommer ubehjælpeligt bagud hvis man begår en fejl, for man kan altid droppe sin aktive race og tage et nyt rush med en ny.

    Vandt Guldbrikken 2010 i kategorien juryens specialpris

    Udvidelse

    Small World: Tales and Legends udvidelse til Small World introducerer begivenheder til hele den lille verden. Læs om det her






    Kommentarer til Small World