Månedens spørgsmål: Introduktionsspil

Peter Brichs af Peter Brichs d. 2. August 2012

Vi kender den alle sammen – man sidder til en familiesammenkomst, og pludselig spørger svigerfar, om ikke det er tid til at spille et af de brætspil, du snakker så meget om. Blikket flyver over spilhylden, hvor Axis & Allies og Dominant Species står og pryder, mens sveden begynder at pible frem. Hvad gør du så? Redaktionen på Papskubber kender problematikken og kommer her med et par bud på gode introduktionsspil.

Helle Perrier – Pandemic og Dixit

Når nogen skal møde moderne brætspil for første gang, har jeg med succes brugt et spil som Pandemic. Det er nemt at gå til, og at et spil handler om samarbejde og ikke om massakre på ludobrættet, begejstrer nybegyndere med det samme. Det er en fin indgang til at lære, at der er mange forskellige brætspil, der både er vidt forskellige fra hinanden, og fra hvad de fleste forestiller sig, at et brætspil kan være.

At et spil handler om samarbejde og ikke om massakre på ludobrættet begejstrer nybegyndere med det samme.

Et andet bud kunne være Dixit, der ligner et barnligt kortspil med billeder og små kaniner, der løber om kap, men som udfordrer fantasien helt enormt, får samtalen til at gå livligt, og gæster til at lære hinanden endnu bedre at kende. Begge er spil, der får de fleste til at glemme, de skal tidligt op dagen efter for lige at få ét spil mere. Og så kan man jo lige så stille begynde at introducere de lidt mere komplekse spil med hundredevis af brikker og romantykke regelbøger.

Rasmus Skat Andersen – Settlers fra Catan

Jeg vil gå efter et spil, der dels ikke involverer alt for meget kamp mellem spillerne indbyrdes, dels har en høj grad af gentagelse. Forstået på den måde, at hver runde er ens, sådan at man hurtigt lærer reglerne, og hvad der skal til for at vinde.

Endelig skal spillet ikke være en langtrækker. Et oplagt bud på et spil, der opfylder ovenstående, er selvfølgelig Settlers fra Catan.

Bo Jørgensen – Carcassonne

Når jeg har skulle introducere nye folk til brætspillenes forunderlige verden, så har det, mere end en gang, været Carcassonne, der blev hevet frem. Spillet handler om at lægge brikker ned på bordet, men det, der er på brikken, skal passe til de andre brikker på bordet. Så nærmest som domino-brikker bare ind og ud mellem hinanden.

Spillet er godt som introduktionsspil af flere grunde. For det første kan man lære spillet, mens man spiller det – træk en brik og læg den så den matcher – det forskrækker ikke nogen. Turene går hurtigt, så man har ikke nogen, der sidder og gaber og taber interessen. Spillet kan spilles på en halv time, og det er godt til at tage et par spil i træk. Sidst men ikke mindst er det et spil uden quiz-spørgsmål og terninger. Det er typisk spil som Trivial Pursuit og Ludo, som begyndere associerer med brætspil, og så er det fedt at kunne komme med noget, der er både sjovt og nemt – og i en helt anden retning.

Peter Brichs – Heck Meck

Hvis man gerne vil overbevise folk om, at brætspil er andet end Ludo, Yatzy og diverse quizspil, kan et spil om høns, der griller orme til en grillfest, måske virke som et mystisk valg. Når først man går i gang med at spille Heck Meck, er der dog tale om en helt anden sag.

Et spil om høns, der griller orme til en grillfest, kan måske virke som et mystisk valg.

Heck Meck er et fantastisk spil om at presse sit held, prøve at lokke de andre spillere til at presse deres eget held lidt for meget, så de fejler, og om at rulle terninger. I Heck Meck får du flere point, jo mere du kan presse citronen, men det kan gå galt hvert øjeblik – så snart du kun ruller de tal, du allerede har rullet, er det slut.

Morten Greis Petersen – Guillotine, Dixit og Settlers

Som udgangspunkt sigter jeg mod spil, som ikke har for mange valgmuligheder, ikke er for “aggressive” (da ikke alle bryder sig om at blive verfet af brættet, mens de skal lære at spille) og ikke er for lange, da det er sjovere at kunne sætte et nyt spil i gang hurtigt, hvor alle kender reglerne, end at spille fire timer og ikke nå yderligere. Dog vil jeg gerne have spil, hvor der er interessante valg at træffe, og hvor der er interaktion mellem spillerne, så man kan snakke sammen, mens der spilles.

Jeg hiver Guillotine, Dixit og Settlers fra catan frem alt efter humør:

  • Guillotine, hvis engelsk tekst ikke afskrækker folk.
  • Dixit i sine mange versioner, fordi det er et hurtigt og nemt selskabsspil, der også kan spilles med lidt alkohol eller festivitas til.
  • Settlers, fordi det har dansk tekst, og fokus er på at bygge, spænde ben og en smule handel.