Movember uge 2 - indsamlingen fortsætter

Kristian List af Kristian List d. 15. November 2012

Papskubber lader stadig overskægget gro i den gode sags tjeneste, og vi har i skrivende stund indsamlet 1.343 kroner til kampen mod blandt andet prostatakræft.

Nu halvvejs inde i Movember måned er moustacherne på Papskubbers herrer for alvor ved at tage form. Forbipasserende og kollegaer kaster undrende blikke og spørger, hvad vi har gang i. Så griber vi chancen og fortæller om initiativet og indsamlingen til fordel for mænds sundhed.

Da vi som lovet udlodder et nyt brætspil for hver 500 kroner, vi får doneret, lægger vi Airlines Europe i puljen, når vi runder 1500,- kr. I puljen ligger i forvejen Uluru, Bandu og Fresko

Støt den gode sag og vind

Gå ind på Team Papskubbers side og giv et skægt bidrag. Du får 1 lod for hver 25 kr., du donerer, og så er du med i lodtrækningen om brætspillene.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk