Do you movember?

Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 29. October 2012

Mænd verden over tager altså beslutningen om at se dumme ud, så andre kan hylde overskæget og få sig et godt grin. Enten kan du deltage ved at lade overlæben få lidt frakke på… eller du kan betale for, at du ikke skal se dum ud.

Skæg for sjov for alvor

Papskubber har i år valgt at deltage i Movember- og du er inviteret med! Hvert år i november deltager mænd over hele verden i “Movember” – hvor vi anlægger et overskæg for at sætte fokus på og indsamle midler til kampen mod mænds sundhedsproblemer. Samtidig starter vi en konkurrence for alle, som donerer penge til Papskubbers team hos Movember.

Det hele foregår ved, at vi – den første november – glatbarberer vores smukke ansigter, og gennem hele Movember måned lader vi overskægget stå, mens resten af vores skæg barberes væk. På den måde får jeres Papskubber-repræsentanter et moustache.

Hvordan kan jeg hjælpe?

Du, som bruger af papskubber, kan hjælpe os på to måder.

  • For det første kan du donere til den gode sag, ved at gå ind på Team Papskubbers side. Her kan du enten vælge din favorit-skribent fra Papskubber, eller du kan trykke på knappen “Doner til Teamet”, og fordele din donation ud på hele teamet.
  • Du kan også selv blive en del at Team Papskubber. Det gør du ved at tilmelde dig på Movembers hjemmeside. Under registreringsprocessen kan du vælge hvilket team, du gerne vil høre til – her vælger du blot “Papskubber”.

I sagde noget om en konkurrence?

Ja, det er helt korrekt. For hver 25 kroner I donerer til den gode sag, får I et lod i vores lodtrækning. Vi har nogle spil stående, som vi gerne vil give til jer, som donerer penge til kampen mod prostatakræft (og som ikke vælger at gøre det anonymt).

Det første spil vi udlodder er en dansk udgave af Fresko.
For hver 500 kroner, der bliver doneret til Papskubbers team, udlodder vi endnu et spil fra hylden.



Vi har nu indsamlet mere end 1.000- kr. og smider derfor endnu et par brætspil i puljen.

Spil nummer to bliver det dansk designede spil Uluru, der har vundet flere brætspilspriser, bl.a. den tyske Mensa pris.







Efter at have rundet 1.500 kr er dette spændende spil også med i lodtrækningen. Bandu, der vel bedst kan beskrives som klodsmajor for voksne, er et sjov og underholdene spil for hele familien.











Spil nr. fire bliver Airlines Europe, der er designet af manden bag brætspils succesen Ticket to Ride. I Airlines Europe kæmper spillerne om aktiemajoriteten i de forskellige flyselskaber, der flyver over Europa.







Efter at have rundet 2.000 kr. ryder der endnu et spil i bunken. Denne gang er det spillet Bananagrams, der i år var nomineret til Guldbrikken som årets familiespil. I Bananagrams gælder det om være hurtigst til at få lavet krydsord ud af de bogstavsbrikker, man har trukket og alle deltagere forsøger på samme tid at komme af med deres bogstaver.






Så Magnum, flyv herover

Team Papskubber på dk.movember.com