Twilight Struggle til iPad

Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 28. June 2016

Et af de allermest populære brætspil er endelig udkommet til iPad. Spillet Twilight Struggle har længe ligget nummer ét på den amerikanske brætspils hjemmeside BoardGameGeek. Selv om det i øjeblikket er overhalet af Pandemic: Legacy, er Twilight Struggle stadig et af de seneste års mest ventede spil til tabletten.

Twilight Stuggle på Kickstarter

I 2014 startede udviklerne en Kickstarter kampagne med det formål, at digitalisere klassikeren. Målet var $50.000, men kampagne nåede overvældende $391.047.

Siden april i år har det været muligt at spille Twilight Struggle på PC og Mac og spillets digitale version har været en stor succes. Spillet kan i øjeblikket købes på Steam for knap 70,- kr.

Nu er turen også kommet til iOS. Her er prisen kun 59,- kr.

Den digitale version af Twilight Struggle er, som originalen, et to-personers spil. Spillet ligger i den tungere ende af skalaen og kræver både tid og tålmodighed for at mestre. Den digitale version gør det dog noget lettere at gå til.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk