Movember: Uge 1
af Johnn Esbensen d. 10. November 2012
Movember har været i gang i en uge, og Team Papskubber har efter bedste evne forsøgt sig med den svære og oversete kunstart – nemlig at gro et klædeligt overskæg.
Som I kan se, har alle ikke lige meget skægvækst og vil derfor nok hævde, at det lige som i OL ikke gælder om at vinde, men blot om at deltage.
I løbet af den første uge, er det lykkedes Team Papskubber, at indsamle lige over 1000,- kr. Det er en rigtig fin start, selv om selvfølgelig er plads til mange flere donationer.
Som lovet udlodder vi et nyt brætspil for hver 500,- kr. vi indsamler. Derfor smider vi et par nye spil i puljen. Denne gang er det det dansk designede spil Uluru og spillet Bandu
Kan jeg stadig nå at hjælpe?
Har du fået lyst til at donere et beløb til Team Papskubber eller til din yndlingsskribent, kan du læse mere på vores særlige Movember-side