Billeder fra GeekCore 2013
af Bo Jørgensen d. 19. October 2013
Lørdag d. 19. oktober var vi på GeekCore på Kulturhuset i Valby for at hjælpe Arnold Busck med at sætte nysgerrige ind i reglerne til Carcassonne, Ticket to Ride, Small World og King of Tokyo.
Arrangementet samlede en stor gruppe folk fra alle mulige subkulturer og hobbyer og der var en befriende fornemmelse af at her var der ikke nogen der var udenfor. Det var underordnet om du var til latex eller Star Wars, til magic eller manga .. her kunne alle være med.
Se lidt stemningsbilleder fra lørdag eftermiddag på geekCore her.
Tak for et godt arrangement herfra og lad os endeligt se meget mere af den slags.