2 - 2 spillere
25+ min
8+ år
  • abstrakte spil
  • Behændighed
  • Relateret læsning


    Ubongo Duel

    Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 11. August 2012

    Ubongo Duel er en to personers version af det efterhånden klassiske brætspil Ubongo, og ligesom i originalen, kæmper spillerne om at være den første, der kan løse de små Tetris lignende puslespil.

    Sådan starter du…

    Hver spiller modtager et helt sæt med 9 spilleplader, samt et sæt med 21 Tetris lignende brikker. Spillepladerne sorteres i rækkefølge 1-9 med enten A eller B siden.
    Herefter placeres pointpladen på bordet med de to pointmarkører på “0” og terningen findes frem.

    Så er I klar til at spille

    Runder i Ubongo Duel

    Spillerne finde den første spilleplade frem. Spillerne skal spille på ens spilleplader – altså A1 eller B1. Herefter ruller en af spillerne med terningen. Tallet på terningen afgører, hvilken af de 20 opgaver på spillepladen spillerne skal løse. Herefter findes de 4 – 5 Tetris lignende brikker, der står ud for tallet på spillepladen, frem. Disse brikker skal bruges til at løse opgaven med.

    Når begge spillere er klar, går de i gang med at løse opgaven med at dække felterne med brikkerne. Når en spiller har løst opgaven råbes der “Ubongo” eller bare “færdig”. Hvis opgaven er løst korrekt får spilleren et point på pointbrættet.

    Sådan vinder du spillet

    Når en spiller har opnået 5 point er spillet slut.

    Vurdering af Ubongo Duel

    Johnn Esbensen
    Johnn Esbensen mener ...

    Ubongo Duel er hurtigt, sjovt og stærkt vanedannede spil. Spillet udfordrer ens rummelighedssans og får konkurrencementaliteten op i de fleste. Det hurtige gameplay og det at begge spillere er i gang samtidig gør, at man altid “lige kan snuppe et spil mere”. Ubongo kan spilles med både voksne og større børn.






    Kommentarer til Ubongo Duel