Diplomacy
af Bo Jørgensen d. 1. August 2013
Diplomacy er et klassisk strategisk spil om magten i Europa. Spillet er udgivet i 1959, og det har haft en kæmpe betydning for krigsspil og held-løse spil. Derfor var det heller ikke et tilfælde, at spillet udkom i en 50års jubilæums udgave.
I spillet er I en af de syv stormagter i Europa. I har et Europa kort foran jer, som er inddelt i farve territorier. Brikkerne er detaljerede pap-markører, som enten kan være en armé eller et skib. I noterer simultant, hvilke manøvrer jeres enheder skal udføre, og derefter udfører man trækkene på kortet. Alt går ikke som planlagt i Diplomacy, men det er fordi, man ikke altid kan stole på sine bedste venner.
Det eneste tilfældige element i spillet er, hvilket land man starter som, alt andet i spillet er op til dine diplomatiske evner. Lad os se på det …
Sådan startes Diplomacy
Brættet placeres midt på bordet, og inden I sætter jer, skal I, tilfældigt, afgøre,hvem der kontrollerer hvilke lande: De syv stormagter i Europa omkring år 1900 er:
- Rusland (Hvide)
- Tyrkiet (Gule)
- England (Mørk blå)
- Frankrig (Lys blå)
- Italien (Grønne)
- Tyskland (Sorte)
- Østrig-Ungarn (Rød)
I sætter jer rundt om bordet, der hvor det giver bedst mening for jeres nation.
Derefter sætter I tre enheder på brættet som vist nedenfor. Undtagelsen er Rusland som starter med fire
enheder.
“A” står for Armé
“F” står for Flåde
Østrig | A Vienna |
- | A Budapest |
- | F Triest |
England | F London |
- | F Edingurgh |
- | A Liverpool |
Frankrig | A Paris |
- | A Marselles |
- | F Brest |
Tyskland | A Berlin |
- | A Munich |
- | F Kiel |
Italien | A Rome |
- | A Venice |
- | F Naples |
Rusland | A Moscow |
- | F Sevastapol |
- | A Warsaw |
- | F St. Petersburg |
Tyrkiet | F Ankara |
- | A Constantinople |
- | A Smyrna |
Hurtigt overblik
Brættet er inddelt i områder – hvert med et navn trykt på kortet. Land-tropper (arméer) kan rykke på land-felter, skibe kan rykke på vand-felter, og begge type brikker kan rykke på kyst-felter. Danmark er for eksempel et kyst-felt og kan således invaderes både af skibe og af land-tropper.
På kortet er der 34 felter med en stjerne. Tænk på dem som hovedstæder eller forsynings-punkter. Antallet af felterne med stjerne svarer til, hvor mange enheder (skibe eller tropper) du kan kontrollere. Ergo skal du indtage nye territorier for at forøge størrelsen på din hær.
Du er diplomat
- dernæst kommandør
Det er vigtigt at forstå, at i modsætning til spil som Risk eller Axis & Allies er der ikke noget held indblandet i kampene. Der er ingen terning rul om, hvem der er slår hvem. Alle enheder har samme styrke, og det drejer sig derfor om, at enhederne skal støtte hinanden for at slå nogen væk fra de felter, de står på. Overmagt er altså nøglen.
Du har meget sjældent den overmagt, der skal til, med dine egne tropper, så derfor skal du snakke dig til at få støtten fra dine naboer og allierede.
Runderne i Diplomacy
Runderne skifter fra forår 1901 til efterår 1901 til forår 1902 og så videre. Altså repræsenterer handlingerne i en runde, hvad der sker i Europa på et halvt år.
Runderne er næsten ens og består af:
- Diplomatisk fase
- Skrive ordre
- Udføre ordre
- Tilbagetrækning
- Modtage og fjerne enheder (udføres kun om efteråret)
Diplomatisk fase
Indledningsvis sættes der 30 minutter af til den diplomatiske start, hvor du har brug for at lade dit diplomatiske lys skinne. Det er her, du har lyst til at snakke med dine bedste naboer og få lagt en større strategi, der skal sikre jer sejren.
I alle efterfølgende diplomatiske runder afsættes der 15 minutter til at snakke sammen, og der skal I simpelthen have stopuret frem fra vesten.
Man må snakke privat, væk fra brættet, man må hviske, eller snakke så højt at andre meget let kan høre det. Man må spille andre ud mod hinanden. Man love guld og grønne skove væk, man må sætte betingelser, lave ikke-angrebs-aftaler og så videre, man må bede om at få det hele på skrift, MEN .. man er ikke bundet af noget man siger eller lover.
Nedfæld ordrerne
Her gælder følgende regler:
- Ordrer papiret skal have en korrekt dato .. “forår 1901” eller “efterår 1902” og så videre.
- Alle ordre bliver afsløret på samme tid, når alle er færdige.
- Du læser selv dine ordre op, mens andre sikrer sig, at de er legale befalinger.
- Legale ordrer skal udføres.
- En ordre som er fjollet eller fejl-skrevet (men som er lovlig) skal udføres.
- Ordre som ikke kan udføres, fordi man ikke kan læse, hvad der er skrevet, udføres ikke, og enheden udfører “HOLD”.
Du noterer alle dine enheder på et papir og giver dem ordre således:
A Paris
F London
A står stadig for Armé / Army
F står for flåde / fleet.
Efter feltets navn skriver du, hvad enheden skal gøre denne runde, og der er meget enkelt fire handlinger at vælge mellem:
- HOLD
- MOVE
- SUPPORT
- CONVOY (kun flåder)
HOLD
Enheden bliver, hvor den er, og forsvarer det felt, den står på. Hvis en enhed får en ugyldig ordre, betragtes det som en HOLD befaling.
MOVE
Flytte. For at flytte en brik fra et felt til et andet, skriver du (som eksempel):
“A Paris-Burgundy”
som læses lige ud af landevejen, at den armé, der står i Paris-feltet, skal flyttes til Burgundy. Alle felterne har tre-bogstavs-forkortelser, så “A Par-Bur” er tilladt for samme kommando.
Brikkerne kan flytte til et tilstødende felt – arméer på land og kyst-felter og flåderne på kyst og vand. Der kan kun stå en brik på hvert felt – husk det!
To brikker kan ikke bytte-plads, for de felter, de skal til respektivt, er ikke ledige. Tre brikker kan dog godt rotere til hinandens pladser.
SUPPORT
Support-ordren er den mest komplekse i spillet, fordi alle enheder har samme styrke i spillet. En enhed kan altså ikke overmande en tilstødende enhed uden assistance fra en anden (tilstødende) enhed … det kaldes support.
Når en enhed har support fra en anden enhed, har det angreb en styrke på 2 .. sin egen og supporterens. Hvis en angriber har mere i styrke end det felt, der flyttes til, må forsvareren trække sig tilbage.
For at beordre en enhed til at supporte, skriver man først hvilken enhed, man kommanderer (for eksempel) A PAR for hæren i Paris. Dernæst et S for SUPPORT. Derefter hvilken enhed der supportes plus dens eventuelle bevægelse.:
Eksempel:
“A Par S A Mar-Bur”
Altså: Armé i Paris supporter Armé i Marseilles’ ryk til Burgundy. Det ser lidt bøvlet ud, men det er jo egentligt bare at skrive det forkortet, og så der ikke er noget at tage fejl af.
Bordet fanger – så skriv ordentligt
Hvis en brik giver sin support til en enhed, men den enhed udfører en anden ordre end den, der er skrevet support til, ja så annulleres supporten, og den udføres slet ikke. Så man støtter altså ikke bare naboen i “hvad-end-han-laver”. Nej man støtter en bestemt brik i en specifik handling. for eksempel A MARSEILLES-BURGUNDY.
Supporten skal kunne nå frem
For at kunne yde support til et felt skal brikken (som supporter) kunne lave et legalt flyt til feltet. To enheder behøver altså ikke stå tilstødende til hinanden for at kunne støtte hinanden, men støtten skal kunne nå ind til det felt, hvor støtten skal bruges. Det betyder i praksis, at flåder fint kan bruges til at støtte hæren i kyst-regioner, men ikke rigtigt kan nå ind i det centrale Europa. Forståeligt nok.
Dødvande og stilstand
Reglerne til Diplomacy har en masse illustrerede eksempler på, hvordan support kan gå galt, og hvordan det påvirker andre bevægelser. Det er vigtigt, at alle lige er med på de regler, inden spillet går i gang.
CONVOY
Kun skibe kan udføre en convoy handling, og den tillader en flåde at hjælpe en hær over vandet. Flåder kan ikke yde convoy til andre flåder og kan kun convoye en hær per runde.
Ordren skrives for eksempel:
F BLA C A Ank-Sev
Læses som: Flåden i Black Sea yder convoy til Armé, som flytter fra Ankara til Sevastapol.
Convoy kan kædes sammen, så en armé flyttes fra en flåde til en anden flåde. Arméen skal blot angive ryk fra start-felt til slutfelt.
Convoy handlingen kan ikke gælde support. Så du kan ikke supporte fra for eksempel London til Norge med en armé via en convoy. Det lyder nok mere teknisk, end det egentligt er, for det virker ret klart, når man sidder foran brættet.
Udførelsen
Efter alle har annonceret deres handlinger, udføres de på brættet – der er egentligt ikke så meget at sige til dette step, end at nu skal pap-brikkerne bare justeres til at matche det, der lige er sket. Nogen situationer er lige til – mens andre kræver lidt mere kontrol af specifikke regler.
Tilbagetrækning
Enheder, som har fået tæv, må nu trække sig tilbage. Tilbagetrækningerne skal skrives ned som normale MOVE kommandoer, men denne gang uden en diplomatisk fase til at aftale, hvor hvem rykker hen.
Reglerne er simple, da du skal flytte til et tomt felt, som du via et normalt kunne have rykket til. Du må ikke “trække dig tilbage” til det felt, som din angriber kommer fra, og du må ikke flygte til et felt, som er blevet efterladt tomt fra et dødvande tidligere i denne runde.
Hvis du ikke kan lave en tilbagetrækning af enheden, er den nedkæmpet og fjernes fra brættet.
Hvis to enheder trækker sig tilbage til samme felt – betragtes begge som de ikke er kommet tilbage til et tomt felt – og begge enheder fjernes fra spillet og brættet. Krig er noget lort, og man kan nemt komme til skade.
Efteråret kræver, at alle skærer ind til benet
Mad og forsyninger spiller en rolle, hver gang I kommer til efteråret, for nu må du barbere din hærs størrelse ned til det antal forsyningsfelter, du kontrollerer. Altså felter med stjerner. På den måde simulerer spillet, at man kan gå i forårs-offensiv og gamble lidt på at indtage nye byer.
Nye brikker skal kunne stå på det felt, de bygges på, så du kan ikke bygge skibe inde midt i landet, hvor der ikke er vand.
Nye brikker kommer ind i spillet på byer, der tilhører det oprindelige startland. I korte træk betyder det, at franske tropper altid vil starte i de oprindelige franske provinser og ikke langt nede i for eksempel Italien. Brikkerne, der skal ind i spillet, skal stilles på ledige felter, så det kan være nødvendigt at omrokere baglandet lidt til efterårs-rundes slutning.
Hvordan vinder man?
Spillets kan vindes ved, at en mand kontrollerer majoriteten i Europa – det vil sige sidder på 18 forsynings-punker. Mere sandsynligt er dog, at man bliver enige om at stoppe krigen.
Vurdering af Diplomacy
Diplomacy husker jeg, at jeg første gang spillede som 16-årig, og selvom det er mange år siden nu, husker jeg det som en fantastisk oplevelse. Fornemmelsen af at man sad og skrev sine ordre ned og godt vidste, at nu ville en af mine ellers gode venner blive sur over, at jeg ikke udførte de ordre, jeg måske havde lovet, for så kun at opdage, at han slet ikke havde stolet på mig og beordret sine tropper til noget helt andet. Mit bluff var ikke bare blevet luret, men oveni havde jeg jo nu bevist, at man ikke kunne stole på mig.
Men lad det være sagt, at man skal være seks-syv mand, der gider den type spil, for ligesom med andre krigsspil må der nødvendigvis være en, der får klø, for at en anden kan vinde. Men da alle kan snakke med alle, kan der opstå nogen (historisk-set) tvivlsomme alliancer, men som giver mulighed for nogen fede hvad-nu-hvis spil.
Spillet kræver en solid introduktion til nye spillere, så jeg kan ikke anbefale det til begyndere.