2 - 2 spillere
90++ min
14+ år
  • krigsspil
  • strategispil
  • Terningspil
  • Fantasy
  • BattleLore 2nd edition: Terrors of the Mists

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 27. September 2018

    The Daqan Lords og Uthuk Y’llan må for en stund holde inde med at bekrige hinanden, idet en ny fjende har betrådt slagmarken – eller måske snarere gravet sig op. Waiqar the Undying har sendt sine udøde horder i krig for at bekæmpe alle levende. Med andre ord er der nu tre fraktioner, man kan styre i Battlelore.

    Terrors of the Mists kræver, at du har grundspillet.

    Hvad indeholder Terrors in the Mists

    Udvidelsen rummer fem forskellige tropper.

    Nye tropper

    Udvidelsen indeholder fem slags tropper:

    • Reanimates er skeletter, der gør det ud for infanteri. De er pænt stærke, men svækkes hurtigt i kamp. De kan imidlertid regenere.
    • Bone Horrors er ligeledes infanteri, som aldrig svækkes (altså altid angriber med fuld styrke) og ikke kan tvinges til at trække sig tilbage (retreat). Desuden kan de ved hjælp af lore rykke efter Move Step.
    • Necromancers er infanteri, som kan bruge deres magi til at angribe på afstand. De kan desuden få andre tropper i nærheden til at angribe. De kan også suge lore fra modstanderen og dermed øge deres egen lore.
    • Barghests er kavaleri, der kan få modstanderens tropper til at panikke med deres hyl. Når de er væk fra deres allierede, kan de rykke ekstra langt.
    • Banshee er en legend, der er så skræmmende, at det kan få modstanderens tropper til at flygte. Omvendt får allierede tropper et boost af at være i nærheden af den, så de ikke trækker sig tilbage.
      Når den såres, kan den give ekstra lore.

    Nyt loredeck

    I og med at udvidelsen indeholder en ny fraktion, giver det sig selv, at det også rummeret særligt loredeck for de udøde. Under opsætningen må undead-spilleren vælge, om han vil bruge dette loredeck eller loredecket fra den anden udvidelse med udøde, Heralds of Dreadfall. Man skal dog være opmærksom på, at nogle af loredeckets kort kun kan bruges på besstemte tropper, for eksempel skal du bruge en Barghest for at spille Release the Hounds, der skaber panik blandt modstanderens tropper.

    Nyt terræn

    Det kommer en enkelt ny type terræn med udvidelsen, nemlig graveyard (surprise). De tillader spillere at genoplive tropper, der var døde.

    Andet nyt

    Udvidelsen rummer seks scenario-kort og en faction banner-markør tilhørende undead-fraktionen. Den fungerer på samme vis som banner-markører i grundspillet, men giver kun Victory Points til undead-spilleren.

    Vurdering af BattleLore 2nd edition: Terrors of the Mists

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    Undead-fraktionen sikrer frisk blod til BattleLore. De er væsentlig anderledes end de to andre fraktioner, så det er en helt anden oplevelse at spille dem.
    Der er to udvidelser til de udøde. Ud over denne er der Heralds of Dreadfall. og sammen udgør de to udgivelser en særdeles farlig fraktion, der fuldt ud kan matche The Daqan Lords og Uthuk Y’llan.






    Kommentarer til BattleLore 2nd edition: Terrors of the Mists