2 - 2 spillere
90++ min
14+ år
  • krigsspil
  • strategispil
  • Terningspil
  • Fantasy
  • BattleLore 2nd edition: Heralds of Dreadfall

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 20. September 2018

    Døde riddere, udøde drager og wraiths. Med denne udvidelser får du masser af nye halvrådne tropper til at kaste ind mod The Daqan Lords og Uthuk Y’llan. Waiqar the Undyings hær udgør en tredje fraktion, som du kan styre i Battlelore.

    Heralds of Dreadfall kræver, at du har grundspillet.

    Hvad indeholder Heralds of Dreadfall

    Udvidelsen rummer fem forskellige tropper.

    Nye tropper

    • Reanimates er skeletter, der gør det ud for infanteri. De er pænt stærke, men svækkes hurtigt i kamp. De kan imidlertid regenere.
    • Skeleton Archers er bueskytter, hvis pile kan forbande modstanderens tropper, så de bevæger sig langsommere og kæmper, som om den er svag. Modstanderen kan bruge lore på at fjerne forbandelsen.
    • Death Knights er en kavalleri-enhed, der kan forhindre modstanderens tropper i at flygte, og dermed tvinge dem til at få skade i stedet. Samtidig kan enheder, der er svage, slet ikke angribe de udøde riddere.
    • Wraiths er spøgelsesagtige udøde elitetropper, som er svære at bekæmpe for enheder, der ikke kan magi. Alle ikke-magikere angriber enheden med en færre angrebsterning i kamp. Wraiths må bevæge sig gennem felter, selv om der står modstandere på feltet, og de kan i kamp skifte plads med modstanderen.
    • Barrow Wyrm er en legend, der flyver rundt på kamppladsen og spreder død og rædsel. Dens ånde kan kan forbande modstanderens tropper, så de bevæger sig langsommere og kæmper, som om den er svag. Modstanderen kan bruge lore på at fjerne forbandelsen. Når dragen dræber modstanderens tropper, høster den lore.

    Nyt loredeck

    Udvidelsen rummer et loredeck til undead-fraktionen. Under opsætningen skal undead-spilleren vælge, om han vil bruge dette loredeck eller loredecket fra den anden udvidelse med udøde, Terrors of the Mists. Enkelte kort i loredecket er rettet mod specifikke enheder.

    Nyt terræn

    To nye terræntyper følger med udvidelsen. Først og fremmest graveyard, der tillader spillere af genoplive tropper, der var døde, og plagueland, som svækker modstanderens tropper og gør ens egne tropper stærkere.

    Andet nyt

    Endelig rummer udvidelsen seks scenario-kort og en faction banner-markør tilhørende undead-fraktionen. Den fungerer på samme vis som banner-markører i grundspillet, men giver kun Victory Points til undead-spilleren.

    Vurdering af BattleLore 2nd edition: Heralds of Dreadfall

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    Heralds of Dreadfall er med de udøde riddere, wraiths og en udød drage en klassisk dødningehær, som sikrer Undead-fraktionen en stærk position på slagmarken. Kombineret med Terrors of the Mists er det en forrygende udvidelse til et i forvejen rigtigt godt spil. Der er mange timers spil i knogletropperne.






    Kommentarer til BattleLore 2nd edition: Heralds of Dreadfall