Spirit Island – smid de onde europæere i havet

Co-op-spil – samarbejdsspil – er ikke en ny opfindelse, hvilket Scotland Yard (1983), The Fury of Dracula (1987) og Arkham Horror (1987) er tre glimrende eksempler på. Men genren er for alvor blevet populær i dette årtusinde, ikke mindst være takket være Reiner Knizias Lord of the Rings (2000) og Pandemic (2008). Sidstnævnte er langt mere tilgængelig end mange af de tidligere co-op-spil. Reglerne er simple, og spilletiden overskuelig, så også hr. og fru Danmark kan være med.

Efterfølgende er det væltet ud med nye co-op-spil. Et af de nyeste og bedste er Spirit Island, der er udviklet af amerikaneren R. Eric Reuss. Ideen bag spillet er simpel. Vi har en lille fredelig ø, der er beboet af et primitivt folkeslag (the Dahans). De lever i pagt med naturen og de naturånder, der lever på øen. Imidlertid har europæiske kolonisatorer opdaget øen og har besluttet sig for at bosætte sig på den. Det går både ud over de indfødte og naturen, hvilket får de slumrende naturånder til at vågne op og begynde at hjælpe the Dahans med at bekæmpe europæerne.
Sammenstødet mellem de ‘civiliserede’ europæere og de ‘primitive’ indfødte er set mange gange før, men i Spirit Island bliver den tvistet, da spillerne er på de indfødtes side. Men spillerne er ikke de indfødte. Hver spiller styrer i stedet en unik naturånd. Det kan for eksempel være Vital Strength of the Earth, som er en langsom, men stærk jordånd, eller flodånden River Surges in Sunlight.
Naturåndernes evner er meget forskellige og kræver derfor forskellige strategier, hvis man vil vinde. Nogle er gode til at forsvare, andre til at angribe. Nogle er gode til at manipulere med øens indfødte, andre er hulens gode til at skræmme europæerne væk. Fælles for alle ånderne er, at de starter spillet meget svage, men efterhånden som de manifesterer sig på spillebrættet vokser de i styrke og kan kaste flere og mere magtfulde formularer i hver runde.

Spirit Islands styrke er også dets svaghed. Spillet er svært, og der er temmelig mange ting, man skal jonglere med på samme tid.

Planlægning, planlægning, planlægning

Selve spillet foregår i runder, der starter med, at spillerne planlægger deres handlinger for den runde. Og planlægning er netop nøgleordet for Spirit Island. Hvis du ikke evner det, så bliver øen løbet over ende af europæerne i løbet af ingen tid. De presser nemlig på fra runde et.

Men altså, hver runde starter med en planlægningsfase, hvor spillerne beslutter, hvordan de vil bruge deres kræfter. Nogle formularer virker hurtigt, hvorfor man kan nå at påvirke situationen på øen, inden europæerne får deres fase, andre formularer er langsomme og vil først ske, efter at europæerne har udforsket nye territorium, bygget nye byer og onduleret nogle Dahans. Man kan hele tiden se, hvor europæerne vil bygge, og hvor de vil ødelægge noget, så man har mulighed for at planlægge for flere runder. For at komplicere tingene yderligere, så kan naturånderne aktivere yderligere evner, hvis de bruger den rigtige kombination af formularer. Med andre ord er der rigtig meget at tage stilling til, og det kan let føre til, at nye spillere rammes af analyse-paralyse, hvor antallet af valg simpelthen er for overvældende.

Efter at spillerne har truffet deres valg, kører en fase, hvor spillerne kaster de formularer, der er hurtige. De aftaler selv rækkefølgen, da der ofte vil være situationer, hvor det er ret afgørende, hvad der sker først. Det kan for eksempel være, at en spiller kan skubbe nogle europæere fra en skov til en sump, hvor en anden spiller så kan smadre dem med sin formular.
Når det er overstået, er det europæernes tur. Hvis ånderne har skabt frygt nok, starter de med at trække et fear-kort, der gavner de indfødte og ånderne.
Dernæst ødelægger kolonisatorerne bestemte områder og angriber the Dahans, Hvis ånderne ikke er i stand til at standse dette, skader de øens natur, hvilket svækker naturånderne. Det kan potentielt dræbe en naturånd, så det er vigtigt at holde under kontrol.
Derpå følger en byggefase, hvor europæerne opfører nye landsbyer og byer, og endelig kommer der en udforskningsfase, hvor de drager ind i nye territorier. Mens spillerne har haft god tid til at forberede sig på, hvor der hærges og bygges, bliver det først afsløret i sidste øjeblik, hvor europæerne vælger at udforske.
Nu går turen tilbage til spillerne, der får lov til at bruge deres langsomme formularer. Herefter følger en oprydningsfase, hvorefter man tager hul på en ny runde.

Hvert spil er unikt

Der er ikke to spil Spirit Island, der er ens. Spildesigneren R. Eric Reuss har gjort meget for at sikre, at hvert spil udvikler sig forskelligt. Først og fremmest er der selvfølgelig forskel på, hvor europæerne udforsker, og dermed senere bebygger og hærger. Som tidligere nævnt har naturånderne meget forskellige evner og kræver dermed en særlig spillestil. Samtidig udvikler den enkelte ånd sig forskelligt, idet man selv kan beslutte, hvilke formularer ånden skal have (ud af et begrænset udvalg). Også den frygt, man genererer, udvikler sig forskelligt, idet man aldrig spiller med det samme fear-deck.
Når man har vundet et par gange, kan man øge sværhedsgraden. Det kan gøres på tre måder – der kan kombineres. Den ene mulighed er at spille med modstandere, der repræsenterer et bestemt europæisk land. Der er tre muligheder, Sverige, England og Brandenburg-Preussen. De ændrer hver især spillet på forskellige vis. For eksempel bygger englændere ekstremt hurtigt. Hver modstander har seks forskellige sværhedsgrader.
Den anden mulighed er scenarier, som der er fire af i grundspillet. De kommer ligeledes med foreskellige sværhedsgrader – fra 0 (ingen ændring) til 10 (ekstrem svær) og ændrer reglerne i spillet. For eksempel speeder scenariet Blitz spillet op. Åndernes magi virker hurtigere og kommer derved før kolonisatorerne. Omvendt er de også hurtigere ude at kolonisere øen.
Endelig kan man også øge sværhedsgraden ved valg af spilleplade. Den kan nemlig vendes om, så man får en væsentlig sværere spilleplade.
Men alt det er altså for øvede spillere. De første mange spil har man rigeligt at gøre med at vinde over spillet i grundudgaven.

Europæerne starter friske og frygtløse, men efterhånden som de udsættes for øens mystiske ånder, bliver de mere og mere skræmte.

Et gennemført spil

Tematisk er Spirit Island et utroligt gennemført spil. For eksempel er europæernes brikker udført i plastic, mens naturånderne og the Dahans er træbrikker. Europæerne starter friske og frygtløse, men efterhånden som de udsættes for øens mystiske ånder, bliver de mere og mere skræmte. Det afspejler sig i vinderkriterierne, hvor spillerne i starten af spillet alene kan vinde ved at udrydde samtlige europæere på øen. Når ånderne så har nakket tilpas mange europæere – og dermed genereret frygt – så kan de pludselig vinde ved at nøjes med at udrydde samtlige byer og landsbyer. Endelig, når endnu flere europæere er døde eller skræmt væk, kan spillerne vinde ved, at alle byer er udryddet.

Alpha player-syndromet har altid været co-op-genrens store svaghed. En dominerende spiller sidder og planlægger de andres spilleres træk – naturligvis i bedste mening. Det er jo for at hjælpe alle til sejren, men resultatet er, at spilleren lige så godt kunne sidde og spille alene. Problemet opstår, når spillet er så simpelt, at én spiller kan overskue det hele og dermed planlægge de andre spilleres ture optimalt.
Det forekommer ikke i Spirit Island. Naturånderne er simpelthen så komplicerede, at man ikke kan overskue, hvad de andre spillere har mulighed for at gøre. Naturligvis skal man stadig i fællesskab diskutere, hvad man skal forsøge at gøre. Det ligger jo ligesom i co-op-tanken, at man samarbejder. Men vejen dertil er den enkelte spillers ansvar.

Svagheder ved spillet

Spirit Islands styrke er også dets svaghed. Spillet er svært, og der er temmelig mange ting, man skal jonglere med på samme tid. Du skal både holde styr på dine egne formularer, koordinere dine handlinger med de andre spillere, og samtidig skal du ikke bare fokusere på øjeblikket, men også tænke en eller flere runder frem.
Det er bestemt ikke et spil, der appellerer til den lidt afslappede spiller, der synes, det er hyggeligt at samles over et brætspil, men som ikke rigtig gider koncentrere sig om spillet. For Spirit Island kræver altså koncentration. Medmindre man synes, det er sjovt at få tæv af spillet hurtigere end the Mountain – aka Gregor Clegane – kan gøre kål på en utrænet modstander.

Udvidelser til spillet

Selv om selve grundspillet med dets scenarier og modstandere rummer masser af variation og udfordringer, er der selvfølgelig også kommet udvidelser til spillet. Den første er Spirit Island: Branch & Claw, og i år udkommer Spirit Island: Jagged Earth.
Udvidelserne komplicerer spillet yderligere, så det er bestemt ikke noget, man behøver at investere i med det samme. Grundspillet rummet rigeligt med udfordringer i sig selv.