Wingspan nu med drager

af Rasmus Ragnvald d. 3. January 2024

Er du også vild med drager og ville ønske, du havde din helt egen drageflok. Nu får du muligheden i det nye brætspil, Wyrmspan.

I Wyrmspan konkurrerer I om at blive den bedste drakolog. Hver spiller starter spillet med tre grotter: den Højrøde Hule, den Gyldne Grotte og Ametyst Afgrunden. I løbet af spillet skal hulesystemet udvides for at få plads til flere drager. Dette er et spil til alle drageelskere, og med 183 drager er der nok at tage fat i.

Wyrmspan vil kunne spilles fra 1-5 spillere, og der vil være forskellige måder at få point på i hvert spil, alt efter hvilke mål der trækkes. Så der skal nok være til mange timers underholdning.

For dem af jer, der kender Wingspan, kommer det nok ikke som en overraskelse, at Wyrmspan er inspireret af Wingspan, et af de helt store brætspil fra 2019. Men selv om de kommer til at minde om hinanden, vil det være to forskellige spil og vil desværre ikke kunne blandes.

Wyrmspan udkommer til marts.

Læs reglerne og mere om spillet her.

Se teaser videoen her.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk