Warhammer Quest ude til iOS

Jacob Herold af Jacob Herold d. 1. June 2013

De fleste gamle hunde kender Hero Quest som værende det brætspil, der var indgangen til både rollespil og senere mere avancerede brætspil. I 1995 fik det en fortsættelse med navnet Warhammer Quest, der står som et af de mest roste brætspil som Games Workshop selv har udgivet.

Sidste oplag af Warhammer Quest blev produceret i 1998, hvilket betyder at det er et spil, der er svært at få fat på den dag i dag. Der er dog godt nyt til dem der ikke har noget mod digitale reproduktioner af brætspil, for Rodeo Games har netop frigivet Warhammer Quest til iPad og iPhone på Apples App-store.

Spillet koster den nette sum af 32 kroner, men skal man tro på de 23 vurderinger der indtil videre har ramt App-storen, så er spillet alle pengene værd da der næsten udelukkende er givet topkarakterer til spillet. Der er mulighed for tilkøb af ekstra figurer og guld, skulle man have lyst til det – i så fald skal man være forberedt på at smide lidt ekstra penge efter spillet, da hver figur koster 19 kroner oveni.

Spillet er dog stadig ekstremt spilbart uden den ekstra udgift, og kan findes her


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk