Udvidelse til 7 Wonders Duel

Morten Greis af Morten Greis d. 28. July 2016

For nogle måneder siden udsendte brætspilsdesigneren Antoine Bauza, at han arbejdede på udvidelsen til 7 Wonders: Duel, og nu har udgiveren annonceret Pantheon, som er udvidelsen til spillet.

I Pantheon kan man anråbe oldtidens guder om hjælp til at opbygge sin civilisation, man kan opføre templer til deres hæder, eller man kan ligefrem sætte sig for at dedikere en af udvidelsens to nye vidundere til dem.

Guderne kan man indsætte i sit pantheon i første tidsalder, og i anden og tredje tidsalder kan man ‘betale’ dem med ofringer for at bruge deres særlige evner frem for at trække et kort.
Templerne fletter man ind i opsætningen i tredje tidsalder, og hvis templet er fra samme kultur, som en af guderne i ens pantheon, kan man erhverve templet gratis, og des flere templer man har, des mere er de værd.

7 Wonders: Duel – Pantheon udkommer til en gang i årets fjerde kvartal, så den med smule held kan nå at lande under juletræerne.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk