To danske spil på Kickstarter
af Rasmus Ragnvald d. 14. February 2022
Er du til sci-fi-eventyr eller en drabelig dværge-mission til de fjerne egne af rummet, så er det nu du skal slå hul på sparegrisen.
Lige nu er to danskdesignede spil på Kickstarter. Begge er co-op-spil, hvor man som hold skal overleve.
Deep Rock Galactic
Deep Rock Galactic er et computerspil, som nu får en brætspilsklon. Fire dværge er sendt til en fjern måne, asteroide eller lignende for at samle mineraler eller skaffe udstyr tilbage. Der er bare et problem: der er andet tilstede, som ikke har planer om at lade vores fire helte tage tilbage, så nu er den store kamp i gang, og jeres opgave er at overleve så I kan udføre missionen.
Læs mere om spillet her.
Rogue Angels
Rogue Angels er et spil udviklet af Emil Larsen, som nogle af jer nok kender fra Burning Suns. Nu er hans nyeste spil på vej på Kickstarter. Rogue Angels er et co-op, sci-fi-eventyrspil, med karakterudvikling som vi kender fra andre historiedrevne spil. Emil lover, at der vil være flere mulige veje igennem historien, og at flere små historier væves sammen og giver en fantastisk oplevelse. Skal din gamle Gloomhaven-gruppe prøve noget lidt anderledes, så kunne Rouge Angles måske være næste episke eventyr.
Læs mere om spillet her, eller prøv det i en demo her.