Ticket To Ride: Amsterdam

af Allan Fejerskov Ravn d. 12. May 2020

Er du glad for mini versionerne af Ticket To Ride? Måske det er lettere at klemme en enkelt eller 2 gennemspilninger ind, frem for at afsætte 60-120 minutter til et af de store? Så kan du godt glæde dig – nu er endnu ét af de små Ticket To Ride spil på vej.



Ligesom London og New York?

Hvor London udgaven havde særlige kort til de klassiske dobbeltdækker busser og New York udgaven lod dig drøne derudaf i taxier, så kommer Amsterdam udgaven med æsler og både til transport af korn, kartofler og andre produkter. I det 17. århundrede, midt i den hollandske guldalder, skal du slå dine folder og komme før dine konkurrenter, for at opfylde dine handelskontrakter. Spilletiden er ligesom sine søsterspil sat til 10-15 minutter og kan spilles af 2-4 spillere.

Tag det med på ferien

Spillet forventes i butikkerne til juli i år – så hvis du lige står og mangler en kompakt version af Ticket To Ride, så kan det sagtens passes ind i sportstasken ved siden af badetøjet, når du nu alligevel skal bade ved de danske strande denne sommer.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk