Spilproducent lover produktion af danske 13 Days i Europa

Per von Fischer af Per von Fischer d. 24. June 2015

I den seneste besked fra Jolly Roger Games med hensyn til det danskdesignede 13 Days: A Game of the Cuban Missile Crisis, lover firmaets chef, at hvis der kommer nok europæiske backere, så bliver spillet produceret i Europa i stedet for i Kina.

Jim Dietz siger i en opdatering på Kickstarter: ”We get to 250 international backers—I’ll outright guarantee production in Europe.”

Kickstarter-kampagnen bag 13 Days er så småt på vej ind i sin sidste uge, og nærmer sig 20.000 dollar, hvilket er næsten tre gange så meget som spillet bad om i første omgang. Med andre ord får vi altså det danske Cuba-spil at se inden året er omme.

Nu er den sidste hurdle fjernet, hvis du bor i Danmark (eller resten af Europa) og gerne vil støtte et danskdesignet spil, der ser yderst lovende ud. Men det kræver altså lige, at vi er 250 europæere, der spytter penge i.

Papskubber har tidligere skrevet om 13 Days her og her, og vi havde også mulighed for at spilteste en prototype, og du kan læse gennemgangen her.

Støt 13 Days på Kickstarter


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk