Spartacus bliver til brætspil

Helle Perrier af Helle Perrier d. 16. August 2012

Til september sender den amerikanske spiludgiver Gale Force Nine brætspillet Spartacus: A game of Blood and Treachery i handlen. Spillet er baseret på den populære tv-serie Spartacus: Blood and Sand.

I spillet får man mulighed for at blive Dominus i Capua. Målet er, at blive det mest magtfulde hus og vinde Roms gunst. Dette opnås gennem politiske intriger, handel og naturligvis blodig kamp i arenaen.

Man kan enten vælge den ærefulde vej, eller bestikke, snyde, forgifte og myrde sig vej til magten. Hvis spillet kan holde, hvad det lover, ser det aldeles herligt ud. Alle med hang til sand, sandaler og bloddryppende sværd kan vist godt begynde at glæde sig.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk