Space Hulk til PC og Mac

Jesper Hagen af Jesper Hagen d. 15. August 2013

Så er der godt nyt til alle os, der for snart alt for mange år siden, tilbragte utallige timer med at bekæmpe genestealers i de klaustrofobiske indre af de kæmpe vrag, der drev rundt i rummet.

Games Workshops fantastiske brætspil Space Hulk er nu endelig udkommet til PC og Mac.

Ifølge udviklerne er computer udgaven af spillet meget tro mod det originale brætspil, og der er gjort store bestræbelser på at genskabe den helt rigtige klaustrofobiske atmosfære fra pap udgaven.

Screenshot fra PC udgaven af Space Hulk

Skal man tro de foreløbige anmeldelser af spillet, så er der tale om en yderst vellykket digitalisering, som lige netop har fanget atmosfæren og følelsen fra pap udgaven rigtig godt.

I spillet styrer spillerne en mindre hær af frygtløse Space Marines i deres evindelige kamp mod de alien-agtige genestealers. Spillet giver mulighed for både single- og multiplayer, ligesom der også er mulighed for at spille co-op imod computerstyrede genestealers.

Læs mere her


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk