Smash Up på spisebordet til august
af Kristian List d. 4. April 2012
Alien-pirater laver bagholdsangreb på dinosaur-zombier! Alderac har netop annonceret et vanvittigt koncept af et kortspil, der sælges fra august.
Spillet hedder Smash Up og kommer til at bestå af en masse forskelligartede væsner fra alle tænkelige verdener. De kæmper om magten i et utal af kombinationer. Vi synes, det lyder vidunderligt absurd, og glæder os til at prøve det.
Spillets grundmekanik kalder udviklerne for Shuffle building. Det betyder at kortene blandes og fordeles mellem spillerne, hvorpå de skal få det bedste ud af de kræfter, de har fået til rådighed. At dømme ud fra Smash Up kassen, er der lagt i kakkelovnen til nogle vanvittige dueller…
Læs mere her