Settlers: Oil Springs fås som gratis download

Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 4. May 2012

Tirsdag d. 24. april gæstede spiludvikler og bæredygtighedsekspert Erik Assadourian København. Han har, i et usædvanligt samarbejde med professionelle spiludviklere på Settlers of Catan, udviklet udvidelsen Settlers: Oil Springs, der introducerer en ny ressource på øen Catan: Olie.

Københavns Brætspilsklub lagde på dagen lokaler til et lille spillearrangement, arrangeret af Daniel Møller fra Worldwatch Institute Europe. Formålet var, at præsentere Settlers: Oil Springs til både miljøfolk og brætspillere, og det udviklede sig til en hyggelig aften, hvor både absolutte begyndere og garvede spillere deltog.

Kort fortalt, så introducerer Settlers: Oil Springs muligheden for, at bruge olie til adskillige formål (købe flere ressourcer og få nye udviklingsmuligheder men med risiko for miljø- og forureningsproblemer).

På lidt længere sigt, er det Worldwatch Institute Europe’s håb, at få oversat den amerikanske udgave til dansk, og at få udgivet den i Danmark. Indtil nu kan udvidelsen købes på engelsk, og den kan også downloades helt gratis fra www.oilsprings.catan.com


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk