Sagrada – nu også digitalt

af Allan Fejerskov Ravn d. 21. April 2020

Hvis du er glad for dice drafting spil, så har du muligvis hørt om det visuelt flotte spil Sagrada. Nu er det kommet til flere af de digitale platforme!



Ultra kort om spillet

I det fysiske brætspil skal du alene, eller sammen med op 5 yderligere spillere (med spillets udvidelsesmodul), trække glasmosaikstykker repræsenteret som terninger, og skabe det smukkeste vindue til den berømte Sagrada Familia kirke i Barcelona. Hver spiller vælger selv sin sværhedsgrad, men alle spiller mod hinanden.

Flere understøttede platforme

Selvom spillet, i sin fysiske version, ikke er særligt tidsslugende med hensyn til opsætning eller nedtagning, så kan du nu helt slippe for den del. Direwolf Digital, som også i gang med den digitale version af Root, har netop her 1. april frigivet Sagrada til hhv. download på Steam, IOS og Android.

Prisniveau

Prisen på den digitale version er til de mobile platforme i skrivende stund 59 kr. og en anelse dyrere på Steam. Til sammenligning findes Terraforming Mars til 89 kr. Exploding Kittens til 17 kr. samt Le Havre til 45 kr. – alle priserne her angivet for IOS platformen. Men om den digitale version kan erstatte det fysiske spil… Hmm – hvis du er i tvivl, så må du hellere købe begge og finde ud af det…


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk