Runebound vender tilbage

Morten Greis af Morten Greis d. 5. August 2015

Det episke fantasy brætspil Runebound, hvor spillerne drager rundt på brættet for at løse missioner, bekæmpe fjender osv., har længe været savnet blandt fansne, men nu har Fantasy Flight Games afsløret, at Runebound vender tilbage i en 3rd edition. Runebound 3rd edition er ligesom brætspillet Talisman et adventure game, der minder om rollespil, hvor man kan rejse rundt og udforske spillet, gå på missioner og kæmpe mod talrige forskellige fjender.
Papskubber har beskrevet den foregående version af Runebound.

Runebound 3rd edition bliver imidlertid en helt ny oplevelse, lover FFG, og med de mange erfaringer, som FFG har gjort sig inden for spildesign siden Runebound 2nd edition udkom i 2005. Den nye udgave af Runebound udkommer sidst på året, og vil sandsynligvis være at finde til juletid.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk