Psykiatri-brætspil på vej
af Jacob Herold d. 14. March 2013
“Omnium rerum principia parva sunt” eller “Alle ting starter i det små” er taglinen på På Sporet Af Psykiatri – et nyt brætspil med psykiatri som hovedemne.
Spillet er blevet til som en del af et specialprojekt på Instituttet for Uddannelse og Pædagogik, og er inspireret af det klassiske Memory og Trivial Pursuit.
Formålet er at få afdækket uudnyttede læringsmuligheder indenfor psykiatrien, hvorved spillet måske heller ikke henvender sig til den bredeste målgruppe – noget som prissedlen på 795,- uden forsendelse også bevidner.
Skulle man alligevel være interesseret, er der mere info at hente på Psapsykiatri.dk (og nej, der står ikke Pappsykiatri – den fælde faldt vi også i), hvorfra spillet også kan bestilles.