Origin Awards og Diana Jones nomineringer
af Morten Greis d. 20. June 2013
To forskellige spilpriser har været ude og løfte sløret for, hvad der sker i spillenes verden – og tidligere har vi fortalt om årets tyske Spiel des Jahres-nomineringer.
Origin Awards er amerikanske spilpriser givet til rollespil og brætspil i en bred vifte af kategorier. Den 39. prisuddeling har fundet sted, og blandt priserne blev følgende givet:
- Best Board Game – Lords of Waterdeep – og til august kommer udvidelsen Scoundrels of Skullport.
- Best Historical Board Game – Samurai Battles
- Best Traditional Card Game – Doctor Who: The Card Game
- Best Family, Party or Children’s Game – Quarriors!
- Best Collectible Card Game – Legend of the 5 Rings: Embers of War
- Best Roleplaying Game – Marvel Heroic Roleplaying: Basic Game
Diana Jones-nomineringerne er blevet offentliggjort. Diana Jones Award er nu på 13. prisuddeling, og priserne går til spil og til aktiviteter omkring spil, som fremmer spil, spilmiljøet og excellerer i at være gode produkter. Vinderen offentliggøres d. 14. august, og de nominerede er:
- Love Letter – et elegant og enkelt kortspil, der har været en kæmpe succes siden det udkom på Spieltage sidste år.
- Dog Eat Dog – et rollespil om kolonialisme, og derfor et spil, som beskæftiger sig med et vægtigt emne og forholdet mellem koloniherrer og indfødte.
- Metatopia – en spilfestival, hvor folk mødes for at spille og om spillene.
- Playing at The World – et kæmpe værk om krigsspils og rollespils tidligste historie, og om miljøet i hvilket Gary Gygax og Dave Arneson udviklede Dungeons & Dragons. En tung bog, men en spændende bog for yndere af historiebøger med mange fodnoter
- Tabletop – Wil Wheatons youtube show om brætspil (og lidt om rollespil), hvor Wil Wheaton spiller brætspil og forklarer hvordan de virker. De spil, som optræder på showet, oplever en voldsom popularitet.