Nyt spil om Kong Ludwig den Gale

Jacob Herold af Jacob Herold d. 13. March 2017

Hvis du også var svært begejstret for Ted Alspachs Castles of Mad King Ludwig, så er det godt nyt fra udgiveren Bezier Games.

De har netop annonceret at der er en opfølger på vej til Castles of Mad King Ludwig, og det er stadig med Ted Alpach bag roret. Navnet bliver ikke overraskende The Palace of Mad King Ludwig.

Denne gang bygger man ikke på hvert sit slot, men arbejder sammen om at bygge den gale konges eget palads. Man arbejder selvfølgelig ikke mere sammen end at det gælder om at blive den designer, der har haft størt indflydelse på paladset. Mens man spiller, bygges der en voldgrav rundt om paladset, og når den er færdig slutter spillet. Auktionmekanikken er også røget, og designerne skal istedet bruges “swan tokens”, der fungerer som både point og valuta i spillet.

The Palace of Mad King Ludwig skulle ramme hylderne til oktober.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk