Nyt Days of Wonder-spil annonceret: Relic Runners

Morten Greis af Morten Greis d. 19. June 2013

Fra Days of Wonder, der leverer underholdende spil som Ticket to Ride og Small World, der også har opnået berømmelse i Danmark, er nu annonceret et nyt spil – Relic Runners – og vil det spil gå hen og blive det nye, store familiespil? Til september vil sløret blive løftet, og det vil sandsynligvis blive et af de store tilløbsstykker på den årlige spilfestival Spieltage.

I Relic Runners er det et hektisk kapløb mellem spillerne gennem junglen for at udforske templer og ruiner for at opstøve skatte og score point. Man skal bygge ruter, passe på sine forsyninger og udvide sine actions for at komme sikkert til sejren.

Spillet er designet af Matthew Dunstan, og det er hans første design. Kernen i spillet ligger i at gennemskue de andre spilleres planer og udvikle sine egne planer til at overgå disse.

Her på papskubber kan vi godt lide Days of Wonder-spil, og det kribler i fingrene for at få lov at se de nye figurer og være skattejæger.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk