Nyt dansk party-spil Den Fede Pingvin

Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 9. April 2011

Den Fede Pingvin er et nyt dansk brætspil som netop er udkommet. Spillet er et socialt festspil som er tænkt som en is-bryder mellem spillerne. Spillet er derfor oplagt selskaber hvor alle ikke kender hinanden – bare undgå at spille det med mor !

Spillerne rykker rundt på pladen med deres fede pingvin brikker efter hvor god man er til at gætte de andre spilleres svar på spillets spørgsmål.

Spillet er lavet af Dema Games fra København og er fyldt med en masse nærgående spørgsmål inddelt i 6 kategorier der spænder fra eksistentielle spørgsmål til mere lige ud af posen spørgsmål om sex og pinlige oplevelser.

Til en blæsende reception fangede papskubber Mark og Allan, fra MAAL Games, til en hurtig snak om spillet, mekanikken og målgruppen som defineres til at være alle der gerne vil bryde isen til en fest.

Den Fede Pingvin kan fås i boghandlen Arnold Busck og brætspilspil-forretninger landet over.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk