Nye rejsespil fra Smart Games

Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 26. May 2014

Smart Games står bag nogen sikre spil til sidelommen i bilen, når sommerferieturen skal pakkes. Der er netop udkommet fire nyheder som kommer til at overophede din hjerne, uanset vejrforholdene.

De fire nyheder er

  • City Maze
  • Brain Cheeser
  • IQ Steps
  • Quadrillion

Fællesnævneren for Smart Games spillene at de er hovedbrud der kan spilles af en person, men som faktisk er ret underholdende at prøve kræfter med sammen med andre. Det typiske scenarie er at en person ved bordet siger “det kan da ikke være så svært” og kaster sig ud i en udfordring. Og inden længe er alle andre i gang med at komme med gode råd og tilråb.

Sværhedsgraden stiger

Spillene er bygget op af opgaver som typisk medfølger i et lille hæfte eller er en del af den fysiske udformning ved brættet. Der er mange opgaver til de samme sæt brikker og hvor det i starten er nemt at se en løsning – går der ikke mange opgaver før du bliver udfordret. Sværhedsgraden stiger jævnt over 100+ opgaver.

Perfekt til rejsen

Spillene fås i et par størrelser. Quadrillion er stort, City Maze er ca. 15×15 cm og de mindste er IQ Steps som ikke er meget større end en smart phone. Brain Cheeser er udformet som en bog med magnetiske sider og lukke mekanisme.

Læs i øvrigt artiklen fra Brikker & Bræt om fem fede rejsespil på farten


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk