Ny kickstarterrekord
af Helle Perrier d. 4. January 2017
8884% i skrivende stund, hvor der er fire dage tilbage af kickstarteren på udvidelsen til Kingdom Death:Monster – Kingdom Death : Monster 1.5. Så mange procent er projektet støttet med, og det er lige i omegnen af ni millioner i forhold til startbehovet på 100.00 dollars. Derfor er spillet nu det mest støttede brætspil nogensinde på Kickstarter. Det må siges at være ret godt gået.
Kingdom Death: Monster er et koorperativt spil, hvor spillerne skal igennem en række kampagner, hvor de skal slå med alverdens skrækkelige monstre, for at sikre deres skrøbelige lille bys overlevelse.
Det er da også en regulær skattekiste af lækre ting, den nye udvidelse indeholder. Der er nye helte, missioner, miniaturer og en masse andet godt. Kig eventuelt forbi kickstarter og se om du også lige skal have slået hul på sparegrisen. Bemærk dog, at den forventede udgivelse er i december 2020. Kingdom Death Monster 1.5