Ny jury til Guldbrikken
af Bo Jørgensen d. 27. April 2014
En ud og to nye ind
Grundet arbejde for den skandinaviske spildistributør Competo træder Kim Dorff i år ud af juryen. Ind træder i stedet Thomas Løfgren og Tea Lindeburg, hvilket betyder, at Guldbrikkens jury nu består af syv personer. Thomas repræsenterer spiludviklerne i juryen, mens Tea taler for den “almindelige” danske brætspiller. Begge er valgt ind for at sikre en bred diversitet, så alle typer af brætspillere er repræsenteret i juryen.
Thomas Løfgren
Thomas Løfgren er spiludvikler, -designer og -instruktør med en baggrund fra bl.a. DR og IO Interactive. Thomas har arbejdet professionelt med spil-design i over 16 år – primært med digitale spil, men han har en stor forkærlighed for pap, plastik og terninger. Thomas fungerer i dag som Creative Director hos Cape Copenhagen.
Tea Lindeburg
Tea Lindeburg er instruktør af film og tv-serier. Hun har altid syntes, at den bedste julegave var hård og firkantet. Hun er opvokset med brætspil som familiens samlingspunkt og har som voksen gjort det at lege til sin levevej. Tea er altid på udkig efter spil, der rummer både historie, univers og strategi
Tilmeldingsfrist d. 16. juni 2014
“Tilmlding af spil til vurdering sker på Guldbrikken.dk”: http://www.guldbrikken.dk/ men det er kun en vigtig dato for udgivere, forhandlere og andre branche folk.
Den dato vi andre skal skrive bag øret er torsdag d. 11. september 2014 hvor Guldbrikken 2014 afsløres i København.