Nazi-Matador ser dagens lys efter 73 år
af Kristian List d. 5. September 2018
I en kuffert på loftet fandt Simon Griffiths et gammel Matador-lignende spil, der stammer fra besættelsestiden på den britiske ø Jersey. Spillet hedder Occupation og blev i sin tid trykt i et meget begrænset oplag.
Den gamle kulturskat benytter sig af samme princip som eksempelvis Matador, hvor spillerne rykker frem ved hjælp af terningekast. Du kan blandt andet lande på feltet, der siger ”Modtag to æg og ryk tre felter frem” eller ”Du taber dine rationeringsmærker, ryk til Food Control”. Begivenhederne i spillet spejler hverdagen under besættelsen på godt og ondt, og efter spillet dukkede op i 2018, mener man, at det i sin tid blev lanceret i skjul for nazisterne for at holde humøret oppe på øboerne.
Occupation forventes at havne på det lokale museum.
Kilde: The Guardian