Mød Richard Garfield på SPIEL 2012!
af Troels Vastrup d. 26. September 2012
Den første udvidelse til Richard Garfields Yatzy-monstor-slåskampspil King of Tokyo debuterer på SPIEL 2012.
Udvidelsen hedder “Power Up!”, og ud over at introducere et nyt monster, så byder det på 56 evolutionskort. Det er en helt ny korttype, der ikke findes i grundspillet.
For at fejre udvidelsen med manér besøger Richard Garfield IELLO’s stand (hal 9, stand 74) fra torsdag d. 18. okt. til lørdag d. 20. fra kl. 11 til 12 samt kl. 16-18.
Her kan man, ud over at snakke med opfinderen af Magic the Gathering (!) og mange andre succesfulde spil, også få ham til at lave dig et unikt kort King of Tokyo: “Garfield’s Gift”.