Løgne, bedrag og paranoia indtager spiluniverset online
af Leon Castro Lagunas d. 25. April 2021
Selskabsspil i spilgenren Social Deduction har været kendte siden 1980’erne, og beskrives nok bedst som sociale opklaringsspil med skjulte roller, alliancer, bluff og af og til grundløse anklager. Under CORONA er genren steget i popularitet online, og stiger fortsat – også i Danmark.
Denne type spil er ekstremt sociale, hvilket kan være en af forklaringerne på genrens popularitet, og tiltrækker både nye spillere der tørster efter sociale relationer og interaktioner, samt spillere der fascineres af psykologi, paranoia og spil der i højere grad foregår i hovedet på (og i samspillet mellem) spillerne end på et spillebræt.
Du finder Social Deduction DK på facebook her.
På lidt længere sigt, når CORONA situationen tillader at man mødes igen, er det tanken at forsøge at samle en eller flere (alt efter geografi) semi-faste grupper til større social deduction spil arrangementer.
Werewolf
Werewolf kan spilles med utallige roller og variationer. Der kræves ikke andet end Zoom for at spille.
The Resistance: Avalon
Som i Werewolf er der to hold, men målet er ikke at eliminere de andre spillere, men først at vinde 3 missioner, som de onde spillere kan sabotere i hemmelighed. Avalon-versionen kan spilles over Zoom og flere hjemmesider.
Læs mere om Resistance: Avalon på BGG.
Blood on the Clocktower
Det er et Werewolf inspireret spil med flere nye twists, og kan spilles via Zoom og hjemmesiden: www.clocktower.online.
Læs mere om det blodige klokketårn på BGG.
Feed the Kraken
Spillet tilføjer lidt flere brætspilselementer end de ovenstående spil men er stadig grundlæggende et Social Deduction spil, hvor man i det skjulte skal forsøge at manipulere sit hold til sejr, mens man kaster mistanke på de andre.
Læs mere om Feed the Kraken på BGG.
Dette var blot et lille udvalg af social deduction spil. Der findes mange flere. Hvis du vil prøve kræfter med skjulte roller, alliancer, bluff og grundløse anklager, så besøg det nye fællesskab Social Deduction DK, på facebook.