King of Tokyo tilbage på hylderne

Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 22. June 2012

I foråret skrev vi på Papskubber i avisen 24 Timer omkring King of Tokyo, hvilket medførte en storm af henvendelser i de danske brætspilsbutikker, der hurtigt fik udsolgt af spillet. Nu er spillet endelig blevet genoptrykt, og er altså på vej tilbage på hylderne i de danske brætspilsbutikker.

I King of Tokyo er hver spiller et monster, der er ude på at hærge Tokyo – desværre har andre monstre fået samme idé, og er altså ude på skrammer. Du kæmper mod de andre monstre om at destruere Tokyo – og hinanden – i kamp for at blive det sidste monster tilbage på slagmarken; og derved blive kongen af Tokyo. Skal du lige have genopfrisket reglerne til King of Tokyo er Papskubber selvfølgelig behjælpelig.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk