Kickstarter - for brætspilleren der har alt

Jimmy Marcus Larsen af Jimmy Marcus Larsen d. 18. July 2013

Vi har tidligere bragt nyheder om flere lovende brætspil der søger finansiering gennem Kickstarter, men sitet bugner også af spændende projekter der på andre måder relaterer til brætspil. Her er er nogle af dem:

Casual Game Insider Magazine (Year 2)

Har du ikke nok trykt tekst om brætspil i vores eget Brikker & Bræt, så findes der også det engelsksprogede magasin Casual Game Insider der hidtil er udkommet fire gange. Gennem deres nye Kickstarter-kampagne kan du købe alle fire numre, samt forudbestille de næste fire: Kickstarter-link

Dominion Storage Boxes

Selvom æsker der følger med når man køber Dominion er velindrettede, så er det alligevel lidt besværligt at skulle åbne mange af dem når man spiller med alle udvidelserne. Dette Kickstarter-projekt søger at løse luksusproblemet, ved at tilbyde dig en ualmindeligt lækker trækasse hvor der er plads til alle dine Dominion-kort: Kickstarter-link

Daft Dice

Har du allerede alt indenfor brætspil (og 10.000 dollars til overs), så var det måske noget med et par 16mm terninger i massiv 14 karat guld? Hvis du synes 10.000 dollars lyder af meget, så er det nok fordi vi mangler at nævne at øjnene er besat med diamanter: Kickstarter-link

The Agents

Til sidst skal spillet The Agents også nævnes. Det er med en måned igen allerede over 1000% finansieret, og man forstår godt hvorfor så mange drages af det. Et kortspil med stor strategisk dybde, en original grundmekanik, et spændende tema der involverer hemmelige agenter og så er det endda ganske billigt: Kickstarter-link


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk