Julekalender om brætspil

Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 10. December 2015

Vi skriver december måned, og det betyder julestemning i de danske stuer. Men det er ikke kun i stuerne, der jules – der er også godt gang i de danske blogs.

Et godt eksempel er Papskubbers egen Peter Brichs, der på sin egen blog kører en julekalender om den lille Meeple, Blå, der på meget dramatisk vis bliver flået fra sit hjertes udkårne, den lyserøde brik Pink.

Du kan læse første afsnit af En lille Meeple rejste ovre på Peters blog, Spil og Spilopper – og læse videre derfra.

Andre blogs, der laver julekalendere

Papskubbers Morten Greis Fakkelskov Petersen, skriver Projekt Julegave, fortælling om en gruppe af rollespillere, der falder over et mystisk møde under en rollespils-konvention… Læs første afsnit, Ogres og Adrenalin og bliv fanget af den spændende fortælling.
Brætspilsdesigner og komiker Mads Brynnum skriver Skygger over Mundstrup (titlen er inspireret af H. P. Lovecrafts Shadows over Innsmouth) er en Cthulhu-inspireret fortælling om Mathias, der arver et hus i udkanten af Holbæk. Læs med fra Afsnit 1, hvor historien starter, og læs de afsnit, der allerede er lagt klar.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk