iEllos lineup til efteråret
af Bo Jørgensen d. 16. September 2016
Efteråret er den tid på året hvor der udkommer flest spil. De store spilhuse har typisk lagt deres produktion efter at spillene kan nå at blive præsenteret på GenCon og Essen.
Papskubber har fået et kig i hvad det franske spilfirma iEllo har i deres efterårs lineup.
Oceanos
Nyt spil fra Antoine Bauza, som ubåds kaptajn er det din opgave at udfordke dybet i din søgen efter sjældne dyr, sunkne skatte og smukke perler.
Ubåden kan opgraderes så du kan dykke dybere og derved score point for udforskning af dybets dyr, hver runde. Mineraler og sjældne metaller scorer point ved spillets slutning.
The Mysterious Forrest
Spillet her er et kooperativt huskespil inspireret af Daniel Lieske’s tegneserie, The Wormworld Saga, som har et utroligt lækkert look.
Efter den unge Jonas træder igennem et magisk maleri ankommer han i en fantasy verden.
Spillerne må hjælpe ham med at krydse den mystiske skov og møde den frygtindgydende dronning fra Draconia. Spillet udspiller sig over tre faser. I udforsk trinnet kigger spillerne på de 8 kort der ligger i skoven og skal prøve at huske det udstyr de skal bruge for at klare sig igennem dem.
Derefter pakker de Jonas rygsæk ved at rulle en række terninger og se om man kan få det rigtige udstyr med.
Senere starter spillerne ekspeditionen ved at vende det første kort i skoven og skal fjerne det nødvendige kort fra rygsækken. Hvis de kan komme til det sidste kort og vælge det korrekte udstyr inden de vender det, vinder spillerne spillet.
Diamant
Genudgivelse af den klassiske push-your-luck spil af Bruno Faidutti og Allan R. Moon
Diamant er et hurtige og light push-your-luck spil. Spillerne tager på tur ned i de gamle mineskakter ved at vende kort fra et deck, De deler de ædelsten de finder på vej ned og inden I vender et nyt kort har du mulighed for at forlade minen og sikre dine fund .. inkl. dem du måske finder på vej ud.
Men hvorfor smutte ? Minen (decket) indeholder også farer som slanger og skorpioner, gas og stenskred. Anden gang man vender en fare .. f.eks. slange nummer 2 .. få man flygte over hals og hoved og taber sine genstande. Problemet er derfor at jo flere der forlader minen, jo større er dit udbytte fra det næste kort.
Føler du dig heldig eller skal du hjem nu ?
Sea of Clouds
I denne nyudgivelse tager I rollerne som kaptajner i intet mindre end, flyvende piratskibe. Der skal rekrutteres besætning til skibet, samles værdi genstande og skaffes rom ved at dele loot. Du kan også sende dine pirater til at borde andre skibe for at stjæle deres skatte.
Spillet er et let strategi-spil, hvor du trækker kort for at få det bedste kortsæt, men kan forbedre de andres muligheder hvis du bliver ved med at trække. Rutinemæssigt i spillet er der kampe som kan få Doubloons og kort til at skifte hænder.
Kana Gawa
Her skal vi tilbage til 1840 i Kanagawa. I Tokyo bugten har mester Hokusai besluttet sig for at åbne en kunstskole for maleri og print, for at dele sin visdom med sine kunst-studerende (spillerne). For alt i verden ønsker du at bevise dit værd for den gamle mester. Følg hans lærdom og udvid din horisont når du maler dine foretrukne motiver, som naturen, dyrelivet, personer eller arkitektur – alt sammen mens du holder et opmærksomt øje på årstidernes kommen og gåen for at opnå perfektion i dit værk .. det værk der vil gå hen og blive dit livsværk.
Schotten Totten
Genudgivelse fra 1999.
En varm forårs brise flyder ned gennem dalen og fuglene synger lystigt mens den sidste sne smelter. Din elskede landsby dukker op fra vinterens dække og dermed de sten som definerer størrelsen på dine mark-arealer.
Jorden er blød og stenene kunne nemt rulle en smule ind på naboens grund, så du fik den ekstra plads som klanen skal bruge. Det er der vel ikke nogen der opdager, vel ?!
Men pludseligt farer en pil forbi dit øre ! Naboen har åbenbart fået samme gode idé og nu handler det om at få skubbet stenene i en fart. Du bruger kort fra din hånd til at mønstre det bedste forsvar for landsbyen og sikre flest sten for at vinde.
Du har brug for dygtighed og list + en smule held for et besejre din modstander i denne fornyede udgave af det lette klassiske spil fra den kendte designer Reiner Knizia.
Derudover er der genudgivelser af King of Tokyo + Power Up udvidelsen, der er flere spil i iEllos børneserie bla. eventyret om Aladdin og den magiske lampe. En genudgivelse af Haren og Skildpadden, som ser mere voksent ud, under navnet Around the World in 80 days.
Rent A Hero er iEllos version af AEG’s Seventh Hero.
Kilde: Oversat nyhedsbrev fra iEllo, sept. 2016