Held i Spil med Richard Garfield

Peter Brichs af Peter Brichs d. 16. September 2013

Fredag den 13. september 2013 afholdte Richard Garfield et foredrag om held i spil på IT Universitetet i København. Papskubber var naturligvis til stede under foredraget, som blev afholdt i et propfyldt Auditorie 1 på IT Universitetet, og du kan se alle vores billeder fra begivenheden i vores galleri.

Richard Garfield er manden bag spilsuccesser som Magic: The Gathering, Android: Netrunner, King of Tokyo og Robo Rally, og er derfor en mand, der ved en del om balancegangen mellem held og evne, når det drejer sig om spildesign.

Foredraget, som blev afholdt under navnet “Luck vs. Skill in Games”, blev filmet, og er nu lagt på youtube af IGDA Danmark. Se foredraget på youtube, eller direkte på videoen herunder.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk