HEAT fik verdenspreniere på Bastard Caféen
af Bo Jørgensen d. 30. September 2022
Det sucessfulde danske designer-par Asger Granerud og Daniel Skjold Pedersen er igen aktuelle. Denne gang udgiver Days of Wonder deres racerspil Heat: Pedal to the Metal, hvor hver spiller tager kontrol over en 1950’er racerbil og trykker the pedal to the metal ned af langsiden.
HEAT havde verdens premiere den 29. september på Bastard Caféen i København hvor små 50 racerglade brætspillere fik lejlighed til at dyste med hastighed, overhalinger, udskridninger, varme og nedkøling og generelt styre deres kort-stak til et par optimale ture rundt på banen.
Heat trækker på dicipliner fra Formula Dé og Asger tidl. spil Flamme Rouge men uden at gå for tæt på nogen af dem.
Heat: Pedal to the Metal er ude nu og det skal nok blive en vild tur.
Tillykke med udgivelsen.