Gør King of Tokyo lidt mere klodset

Jacob Herold af Jacob Herold d. 20. May 2012

Det populære King of Tokyo har fået en stor fanskare. Terningespillet er blevet revet væk fra hylderne på meget kort tid.

Skal man sætte en finger på noget, er det dog spillets komponenter – trods flotte artwork, er de store monstre afbilledet på papskiver, og selvom vi er enormt glade for pap i alle afskygninger, så må der godt være lidt figurer med i legen også.

Det har fået brugeren Killgore 2000 til at oprette et projekt på LEGO CUUSOO, hvor brugere kan oprette projekter, som den danske klodsgigant bruger til at finde på nye og interessante LEGO-pakker. Siden minder en smule om Kickstarter, bortset fra at projekterne ikke skal støttes med rede penge.

Ideen er et LEGO-sæt, der skal udgøre spillepladen til King of Tokyo. Spilleren, der befinder sig i ”Tokyo”, placeres på toppen af LEGO-bygningen, mens rivalerne kan monteres på bygningens sider. På projektsiden er ideen fremstillet i en tidlig version med figurer fra LEGO STAR WARS, men med lidt fantasi kan man nok godt forestille sig hvordan et reelt King of Tokyo-sæt vil se ud.

Projektet kan støttes lige her!


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk