Fra pandemi til klimakrise
af Bo Bering Slagelse d. 3. April 2021
Synes du en global pandemi er blevet lidt for mondæn? Er en verdensomspændende epidemi, blevet another day in the park? Så er der godt nyt. Nu kan du få lov til at prøve at løse en global klimakrise i stedet.
Sammen med Matteo Menapace, er Matt Leacock i gang med at lave et samarbejdsspil, der forsøger at tackle den globale klimakrise.
Spillerne skal nedsætte den globale CO2-udledning. Dette skal ske ved hjælp af de teknologier, der er til rådighed i dag. Samtidig skal de beskytte deres befolkninger mod fremtidige katastrofer. Det er kun gennem samarbejde, spillerne kan nå de mål.
Spillet skal på en gang være let tilgængeligt, samtidig med at simulere de klimaudfordringer verden står overfor. For at være sikre på, at udfordringerne i spillet lever op til den virkelige verdens udfordringer, har Leacock og Menapace allieret sig med institutioner som Røde Kors/Røde Halvmåne Klima center, der er med inde over som spiltestere.
Selvom det kan se ud som en umulig opgave at gøre noget så deprimerende som global opvarmning underholdende, så virker det indtil videre på testspillerne, som om det er lykkedes. Og som Elizabeth Hargrave har sagt til New York Times: ”If anbybody can do it, it’s Matt Leacock.”
Hvis du gerne vil vide mere om spillet, så se her.