Første fulde kampagne til Descent-appen

Jacob Herold af Jacob Herold d. 8. July 2016

Stormede du også ud for at finde Descent-udvidelser, da Fantasy Flight Games lancerede Road to Legend-appen? Så er det godt nyt, for den første fulde kampagne er blevet frigivet.

Descent: Road to Legend var ellers en fysisk udvidelse med massevis af kampagneregler, da den udkom til den første udgave af Descent. Road to Legend til Descent 2nd Edition er dog udelukkende digital, og fjerner behovet for at en spiller fungerer som spillets Overlord. I stedet holder Road to Legend styr på tid, penge, XP, mens den leverer ondskab i form af monstre og såkaldte perils, mens rummet fyldes med stemningsfyldte baggrundslyde.

Road to Legend blev lanceret med et lille eventyr med mærkaten “Rise of All Goblins”, men med seneste opdatering er der lagt i kakkelovnen til godt gammeldags dungeoncrawl med både huler, drager og magiske våben i “Kindred Fire”.

Det bedste er at både Road to Legend, og “Kindred Fire” er ganske gratis!

Road to Legend kan findes på diverse platformes butikker, såsom Apple’s App-store, Google Play og Steam.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk