Flere Tyranny of Dragons titler på vej
af Kristian List d. 31. May 2016
2016 er dragernes år. I hvert fald ifølge Wizards of the Coast, der kapper lænkerne og slipper deres Dungeons & Dragons drager fri på flere platforme hen over sommeren. Blandt andet to brætspil.
Den første titel bliver en udvidelse til D&D’s multiplayer onlinespil Neverwinter. Modulet hedder meget passende Tyranny of Dragons og frigives 14. august.
På papfronten kan vi se frem til ”Hoard of the Dragon Queen” sidst i august samt ”The Rise of Tiamat” i oktober. Begge brætspil fører spillerne ned i skumle huler og sætter dem op mod Tiamat, den mægtigste drage i D&D’s historie.
Wizards of the Coast bruger 2016 som året, hvor de endnu en gang og helt bogstaveligt sætter dragen i hulen i Dungeons & Dragons.