Få rettet fejlen i din Eclipse udvidelse
af Peter Brichs d. 1. November 2012
Den første udvidelse til sidste års gigantspil Eclipse udkom på Essen Spiel 2012. Flere af de mange glade brætspillere der kom hjem med en kopi har dog opdaget, at der er fejl i flere af brikkerne fra udvidelsen. Lautapelit.fi, som er udgiver af spillet, er dog i fuld gang med at finde en løsning, så alle kan få brikker uden fejl.
For at få de rettede brikker skal man ganske simpelt skrive en mail til det finske firma på info@lautapelit.fi. Mailen skal ganske indeholde 4 linier, sat op som følgende:
Første linie: Navn
Anden linie: Vejnavn og -nummer
Tredje linie: Postnummer og by
Fjerde linie: Land
Og emnefeltet skal være: ROTA FIX SHEET
Lautapelit.fi svarer tilbage på mailen med beskeden “Got it”. Alle yderligere informationer vil blive skrevet på boardgamegeek. Foruden brikkerne uden fejl får man samtidig en lille ekstra brik med en sjælden teknologi til brug i spillet.