Et kig i Pandemic Legacys æske

Peter Brichs af Peter Brichs d. 8. September 2015

Som vi nærmer os den store Spiel-messe i Essen i tyskland, begynder vi at se mere til de over 800 brætspil, der bliver udgivet på messen. En af de helt store udgivelser på messen bliver Pandemic Legacy, som er en variant af det klassiske Pandemic, hvor spillet ændrer sig efterhånden som du spiller det flere gange.

Udgiveren Z-Man Games har sidste uge lagt en video op, så kan vi kan få lov til at tage et kig inde i æsken, her før spillet bliver udgivet i starten af oktober.

Pandemic Legacy er inspireret af Risk Legacy fra 2011. Legacy-serien af spil er kendetegnet ved, at man efter hvert spil ændrer lidt i spillet. I Risk Legacy blev ressource-kort destrueret, der blev tegnet på spillepladen, og når specielle situationer opstod skulle hemmelige rum åbnes, og nye regler dukkede op.

Det vides endnu ikke, hvad Pandemic Legacy kommer til at indeholde, men når man skæver til Risk Legacy kan man få en god idé.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk